Fra afmagt til ro i maven.

Min historie

Når jeg ser tilbage på mit lærer-liv er der nogle episoder der fylder mere end andre, som det sikkert også er for dig.

 Jeg husker

·      dejlige oplevelser med eleverne

·      musik og sang

·      når ti-øren falder i en matematik-time

·      timer med undren og nysgerrighed på verden

·      imødekommende og flittige forældre

·      positive kolleger og gode faglige samarbejder

 

MEN - den altoverskyggende oplevelse er en episode der involverer en vred far, grænser der blev overskredet og følelsen af afmagt.

 

For godt 7 år siden befandt jeg mig i en aula med en mobiltelefon i hånden, og en meget vred far i den anden ende.

Han var ikke enig i en beslutning jeg havde taget i forhold til hans søn, og det ville han gerne fortælle mig om.

Jeg husker, at han talte hurtigt, højt og uden pauser.

Jeg husker, at jeg følte stor afmagt fordi jeg ikke vidste hvordan jeg skulle stoppe den ubehagelige situation.

Jeg husker følelsen af ydmygelse. Her stod jeg som en voksen kvinde og blev skældt ud, uden at kunne gøre andet end at tage imod.

 

Jeg følte afmagt, fordi jeg ikke anede hvad jeg skulle sige eller gøre. Min hjerne var simpelthen gået i frys-mode, og jeg var tom for ord og tanker.

Jeg følte ydmygelse, fordi mine grænser i den grad blev overskredet og jeg havde ingen redskaber at gøre godt med.

 Ingen tanker – ingen ord – kun krop og følelser!

Efter hvad der føltes som meget lang tid, trak han endelig vejret, og jeg skyndte mig at stille et spørgsmål. Jeg spurgte:     

Hvad er det i virkeligheden du ønsker?

 Jeg ved ikke hvor det spørgsmål kom fra, men det der skete husker jeg tydeligt.

 Han blev nemlig helt stille – og fra det øjeblik ændrede samtalen sig fra en monolog til en dialog.

 Vi blev ikke enige, men der blev luft til at tænke igen og vi fandt frem til en løsning.

 

Jeg er mange gange i årenes løb vendt tilbage til den episode, fordi den satte gang i en ændring hos mig der gjorde, at jeg aldrig senere hen oplevede noget lignende i mit liv.

 Jeg opdagede nemlig styrken i, at stille spørgsmål.

Jeg opdagede, at ved at stille spørgsmål føler mennesker sig hørt, mødt og anerkendt.

Og jeg opdagede, at ved at være nysgerrig på andres verden, blev det bare så meget lettere at være både lærer, og mig som person.

 

Denne episode startede min rejse frem til i dag hvor jeg har viden, personligt lederskab og helt konkrete redskaber til, at tackle også de svære samtaler og relationer i mit liv.

DU behøver ikke lave alle de samme fejl som mig.

Der er hjælp at hente – lige her i mine workshops for undervisere!