Alt det du ville ønske du havde vidst om samtale og samarbejde

Når du vælger nedenstående ydelser, vil du opleve at blive inspireret, at reflektere over egen praksis og få helt konkrete redskaber med hjem. På en workshop er der tid til at arbejde helt konkret og praktisk, der er tid til øvelser og træning, og tid til refleksion.

Dermed øges sandsynligheden for, at du rent faktisk går ud og bruger din viden og nye redskaber. At du bliver den professionelle fagperson, du ønsker at være.

bænk.jpg

pop-up workshop

For dig der ikke vil vente på den næste pædagogiske dag, men vil igang NU.

Jeg afvikler med jævne mellemrum mini pop-up workshops i Næstved, Køge, Nykøbing F, København og på skønne MØN.

En workshop varer 3 timer og der er fokus på, at klæde dig på til at komme i gang - lige her og nu.

På en mini pop-up-workshop arbejder vi med relationer, dit personlige lederskab og HVORDAN GØR MAN!.

Du vil opleve, at få større indsigt og viden om hvordan mennesker kommunikerer, og hvordan du kan få dine kolleger, kunder, forældre m.fl. til at lytte til dig.

Du vil få øje på, hvorfor du bliver ramt personligt og på dine følelser, når du er under pres eller udsat for kritik.

Og du vil blive præsenteret for helt konkrete redskaber til arbejdet med samarbejde og samtale. Så du kan gå i gang NU.

Workshops afvikles primært på hverdage fra kl 17.00 - 20.00. Jeg byder på kaffe, the og frugt.

Workshop på MØN afvikles lørdag formiddag fra kl 10-13

Næste workshop: lørdag d. 5. oktober kl 10-13 - på MØN

kasse-1.jpg

Den store workshop

Her er der for alvor tale om at komme hele vejen rundt, og du vil opleve nye måder at tænke samarbejde på. Du bliver måske udfordret på dine overbevisninger omkring rammer og indhold i dine professionelle samtaler, du får viden og forskningsresultater, del i mine og andres erfaringer, får præsenteret nye redskaber og måder at arbejde med samtalen og samarbejdet på.

At ændre fokus og mindset tager tid, men jeg tilbyder at gå første del af vejen med dig, og klæde dig på til at fortsætte rejsen alene.

Program på workshop

  • SE IND - Det personlige lederskab - det kognitive princip, vores hjerne og følelser, egne værdier og adfærd, kropssproget, den professionelle rolle

  • SE UD - Relationer trumfer alt - altid - relationers betydning, relationskompetence, vores forskellige landkort, dit og andres fokuspunkt

  • SE FREM - De konkrete redskaber - spørgsmålstyper, at lytte aktivt, øvelser, rollespil, refleksion

Jeg kommer ud på jeres skole/virksomhed.

I har mulighed for at komme med 2-3 forslag til områder der er vigtige for lige netop jer, og så vil jeg forsøge at inddrage disse i løbet af workshoppen, hvis det overhovedet er muligt.

Workshoppen tager 4-6 timer, afhængig af deltager antal. Min 8 deltagere.

Ved flere end 16 deltagere øges tiden tilsvarende.

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud, og en snak om hvilke områder I gerne vil arbejde med.